Jeg havde på min private profil på Facebook skrevet at dette indlæg rent overskriftmæssigt skulle omhandle ”stress og overstimulation”. Og tro mig det kommer det også til.
Jeg fortsætter faktisk indlægget fra det sidste fordi, jeg har brug for at skrive mig ud af problemerne, jeg læser at jeg er blevet skriftligt pålagt at skulle acceptere, lad os sige det er sådan jeg læser det, at skulle lade en anden person have alt at vide om mig, blot fordi at personen her ikke behøver at skulle forklare noget om sig selv, jeg har fået at vide at folk godt må drille mig, til trods for at mange ved at det kan give mig problemer, fordi jeg jo på grund af min autisme ikke forstår drillerier og smarte hentydninger, jeg mangler på grund af min autisme dette filter.
Det at jeg pålægges ting at jeg skal acceptere, at en anden person som jeg ikke ønsker kontakt med, fordi personen er ekstrem nysgerrig i mit liv, fatter jeg ikke – især når jeg intet må få noget at vide om den anden person, jeg må ikke spørge den anden person om noget som helst.
I mandags (20. marts) havde jeg møde på aktivitets- og samværscentret, hvor jeg havde taget emnet op, personalet opfatter denne beboer som drillende, og personalet tillader ikke at lave om på det – jeg skal bare acceptere det og sådan er det. Og jeg skal se denne beboer som en anden person – og det siger de til en Autist, men ok jeg oplever at visse personaler ikke mener at jeg er autist – men at jeg er uopdragen og så at jeg bare skal tage mig sammen. Men hvorfor skal jeg så lave om på mig selv, jeg må åbenbart ikke være den jeg er, det ender bare galt som jeg ser det, jeg har nu her i skrivende stund også bare sent mine tanker efter mødet. Og jeg lægger ikke en finger imellem. Nedenfor har jeg lavet et billede af hvordan jeg føler mig, mange forskellige sygdoms foreninger har lavet et tilsvarende, det er der fra jeg har fået min idé, og vi er jo alle forskellige, og derfor er det ikke en endtlig løsning på hvad der er rigtigt eller forkert.
Klik på billedet for at se det stort.
Nogen har bedt mig om at kreditere billedet for ideen til mit Isbjerg - det vælger jeg så at gøre, men jeg vælger at kreditere personen der har lavet eller taget billedet, og kreditere http://nicolepunzi.dk/wp-content/uploads/2013/08/is-bjerg.jpg for idéen, endvidere skal vi ikke glemme https://image.slidesharecdn.com/bips2011-13191148653661-phpapp02-111020075059-phpapp02/95/bips-2011-12-728.jpg?cb=1319097293 og endelig for at Anne Skov Jensen har taget det op i Autisme kredsene. Samt endelig Region Hovedstaden for bruge af et ligende isbjerg http://images.slideplayer.dk/7/1957146/slides/slide_37.jpg
Det generelle billede er at jeg skal arbejde på at rumme alle mennesker, det er igen som om at min Autisme og mine udfordringer ikke er af betydning, jeg ved godt at de andre skal være der også, men er det ikke lidt igen på lige fod begge veje, jeg har det som om at de mener at jeg er uopdragen og så skal jeg bare tage mig sammen, min psykiater i går (tirsdag) mente noget andet, jeg vil dog ikke skrive hvad han sagde. Men jeg føler lidt at man ikke er gearet til en med autisme, desværre kan man så sige. Men jeg ser det desværre ret ofte at der er de her problemer, mon de kan rumme mig – og mine problemer. Jeg ved bare og det de siger også påvirker min mor, fordi hun måske føler sig såret på den måde min mor og far har opdraget mig på.
Men alt det her stresser mig, stress gør mig overstimuleret, og der sker desværre det at når jeg bliver overstimuleret så kradser jeg mig til blods, jeg have i dag en rigtigt god snak med personalet fra det team jeg er i på Aktivitets- og samværscentret – vedkommende jeg snakkede med har arbejdet med selvskadende personer. Og vedkommende kom ind på at når man skader sig selv f.eks. med at kradse sig så flytter man den psykiske smerte ud fra hovedet og laver en fysisk smerte i stedet for, den er ofte mere håndgribelig end tanker der gør ondt – tanker der giver kaos, det er faktisk første gang jeg giver et personale fra det aktivitets- og samværstilbud lov til at se mine skader på mine arme, end ikke min sagsbehandler har set dem, min psykiater har set det.
Men det at få det her skrevet ned, gør det også nemmere for mig at komme videre, med alle mine problemer – det at se mine problemer på skrift gør det nemt for mig at se at det måske ikke er så normalt det jeg vælger at gøre. Min hud er ikke pæn at se på, det er måske også en grund til at jeg nu går med langærmet tøj året rundt, den anden grund er at de armstrækkeskinner jeg bruger, de er ikke spor behagelige at have på den bare hud.
Som noget nyt udformer jeg selv mine nyhedsbreve, og vælger selv hvad der skal stå i dem fra gang til gang, kunne du tænke dig at modtage mine nyhedsbrev så tilmeld dig her på siden, jeg udlevere ikke mail adresser 3-part, den mail adresse du opgiver her på siden bruges kun til mine nyhedsbreve. Nyhedsbrevet kan indeholde information som ikke udgives på bloggen eller hjemmesiden. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Skulle du have lyst kan du se alle udsendte nyhedsbreve på hjemmesiden, du kan klikke her.
Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.
