Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Det er et stykke tid siden, jeg sidst har skrevet på min blog. Men jeg finder brug for det igen, med et indlæg her i dag.

Min tid for øjeblikket bruges på, at slappe af så meget som muligt. Jeg har været til et enkelt vælgermøde i forbindelse med Kommune og Regionsvalget her på tirsdag – jeg har valgt side hvor mit meget betydningsfulde X skal sættes.

Jeg må også indrømme, at jeg for tiden er meget træt – så træt at jeg har svært ved at hænge sammen, og ofte sidder jeg foran min computer og sover sådan bare lige uden videre. For mit vedkommende finder jeg det ikke behageligt, at jeg har det på den måde, men jeg skal have fat i Respirationscenter Vest i Aarhus engang i den kommende uge, måske jeg skal have planlagt en tidligere årlig kontrol, end jeg ellers har haft planlagt.

Jeg ved også godt en anden grund til at jeg om aftenen nemt kan falde i søvn – er at jeg har meget svært ved at sove om natten grundet noget angst og måske også fordi jeg er bange for at sove. Og så har jeg mange tanker for tiden i nuet, og i fremtiden også. Til dem af jer der har fulgt mig over længere tid, så vil i også vide at jeg kæmper mod min kommune i en handicapsag. Det kræver desværre et meget godt helbred at kæmpe mod sin kommune for at få den hjælp man har behov for.

Desværre har min kommune jo på papiret fjernet samtlige handicaps, selvom mine handicaps forsat er i min krop. Min kommune har brugt penge på, at få mig undersøgt af en psykiater – hvor denne psykiater er kommet frem til det samme som min nu tidligere psykiater, at jeg har Atypisk Autisme / Asperger. Kommunens sagsbehandler i min handicapsag har forsøgt at tvinge mig til at trække sagen tilbage fra ankestyrelsen, men jeg står fast den bliver liggende til der er en afgørelse. Kommunen har glemt alt om den gode sagsbehandling – de har i min sag glemt alt om den gode forvaltnings etik så som at partshøre mig i min sag, jeg mindes et møde engang i starten af maj i år hvor min sagsbehandler kunne informere mig om at jeg ikke må snakke med rådmanden for området. Der er så mange underlige ting – det er som om at de ikke regner mig for noget som helst. Og at jeg ikke kan noget lige på det område.

Bare fordi jeg har haft et sammenstød, med et par andre borgere får jeg, at vide at jeg ikke kan med nogen som helst der er udviklingshæmmede, jeg har fået at vide at jeg ikke på nogen som helst måde må færdes i et handicap miljø, mine sagsbehandlere i min handicapsag bruger magt arrogance og der står jeg af når de begynder at bruge de metoder. Jeg kan bare bevise, at de bruger disse ufine metoder, derfor har jeg valgt at hyre en Socialjurist der kan hjælpe mig i min sag – og på den måde kan jeg læne mig op og ned af min socialjurist og lade dem hjælpe mig, derved har jeg forhåbentlig mere tid til at leve livet, og tage mig af alt det andet såsom at skrive et blogindlæg engang imellem.

I den speciallægeerklæring som Odense Kommune havde hos en psykiater, skriver psykiateren blandt andet følgende (kort resume): I 1993 kom han i lære som bager i København, men måtte stoppe efter et halvt år pga. epilepsi. Han har senere taget HG Grunduddannelse, men fik meget ringe karakter og kunne ikke få en uddannelse pga. de dårligere karakterer. Senere har han gået på den Frie Ungdomsuddannelse, men mangler ca. to måneder i at blive færdig med uddannelsen. Kunne ikke leve op til krav og forventninger og måtte stoppe pga. pres udefra. Seneste uddannelsesforsøg var 1998-2000 hvor han gik på Amtets specialundervisning for voksne med indlæringsvanskeligheder.
Patienten blev førtidspensioneret i 1998.

I konklusionen kommer psykiateren frem til følgendeYderligere undersøgelser vil dog næppe medføre behandlingstiltag der ændrer patientens situation dramatisk. Patientens erhvervsmæssige funktionsevne er reduceret til en ubetydelighed og dette er permanent. Der er brug for massive og vedvarende skånehensyn.

Men det virker som om at myndigheden i kommunen desværre ikke vil lytte til hvad eksperterne er kommet frem til, nej det handler om at nedbryde os syge og handicappede i håbet om at vi overgiver os og underkaster os den magt de anvender i myndigheden, men jeg leger ikke deres leg. Men jeg har ikke mærket meget til skånehensyn endnu – men man bruger meget med magt i myndigheden i kommunen.

Der er kun et sted hvor jeg føler mig hørt og det er når jeg har reparationsudgifter på min handicapbil, men det er måske, fordi det er en helt anden lovgivning det handler om her. Jeg skriver eller ringer om et givent problem, og når der er lavet tilbud fra værkstedet der skal lave det så kommer bevillingen.

Husk at i er meget velkommen til at dele mit blogindlæg.