Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

breakingnews covid19 YES 

Indledningsvis vil jeg godt slå fast med 7 tommer søm, at jeg nu i forbindelse med den her Covid-19 virus onsdag aften tog en stor og tung beslutning om at jeg ville udeblive fra det Aktivitets- og samværscenter jeg er tilknyttet, i og med at jeg ikke ville komme de næste 14 dage, den mail sendte jeg kl. 18:51 til ledelsen i aktivitets- og samværscentret, endvidere tog jeg den beslutning at jeg ikke ville deltage i en generalforsamling i den lokale autisme forening samme aften – den sms sendte jeg kl. 19:00, alt sammen, samme aften som vores super seje Statsminister Mette Frederiksen går ud på landsdækkende fjernsyn kl. 20:30 og LUKKER det offentlige Danmark ned.

I denne tid med den ny Corona virus, tænker jeg da meget over hvordan og hvor jeg færdes i det offentlige rum, men også ude i butikkerne, derudover syndes jeg ikke, det er helt uvigtigt at følge med i medierne, jeg tilhøre jo den svage gruppe, dels på grund af mine funktionsnedsættelser, men også på grund af min nedsatte lungefunktion, derfor er det så vigtigt for mig at have så få besøg eller gæster i øjeblikket, men jeg har forsat god kontakt med min mor og jeg tager også ud og handler ind sammen med min mor, min mor er risikogruppen på grund af hendes høje alder.

Siden de første gang snakkede om Corona virus eller rettere Covid-19. Har jeg fulgt med i pressen temmelig meget, og så har jeg ellers bare set film og andet når jeg har fået nok. Af det de snakker om i pressen, for ikke at blive overbebyrdet af masserne har jeg begrænset denne massemedie til at jeg kun følger med på TV 2 NEWS, dels så magter jeg ikke flere forskellige medier men, jeg syndes nu, at jeg får den bedste viden fra TV 2 NEWS. Det er blot min mening om alt dette.

Når man som mig i forvejen har svært ved at trække vejret, er det meget svært at vurdere om jeg har vejrtræknings besvær, men jeg er godt hjulpet af det pulsoximeter som jeg har liggende hos mig, på den måde kan jeg når jeg finder behov for det tjekke iltmætningen i mit blod. Min normale iltmætning ligger på 96% og bliver den meget nedadgående så vil jeg hurtigt kunne slå alarm.

Fakta; Pulsoximetri er en ikke-invasiv metode til overvågning af en persons iltmætning. 

Derudover har jeg jo en maskerespirator, som jeg bruger rigtigt meget som anvist af de læger der normalt ser mig på sygehuset, jeg skal bruge den om natten og om dagen når jeg sover, desuden så bruger jeg den også efter behov i løbet af dagen / aftenen. Maskinen som jeg har er af billedet nedenfor, det den maskine gør som jeg har, er at den giver mig almindeligt luft med to forskellige tryk der er et indåndings tryk og et udåndings tryk det sidste bevirker at jeg har lidt modstand i udåndingen for at luftvejene forbliver åbne lige som alle jer andre som ikke har denne hjælp.

philips respronics bipap machine 500x500

Som jeg ser den her alvorlige virus, er det mere de mange farlige symptomer den kan give vi virkelig skal være påpasselig for ikke at få, og jo jeg er bange så jeg passe på så godt jeg kan, men jeg skal heller ikke gå i panik, jeg er jo, som jeg mange gange har skrevet her i både den udsatte gruppe men også i den meget sårbare gruppe, for jeg ved virkelig ikke hvordan, jeg skal føle efter for om jeg kan have den, men hvis jeg skal gå i isolation så går jeg i panik og så er det jeg tænker at det kan gå galt, når jeg tænker på, at jeg faktisk har et meget kompleks handicap da min grund sygdom betegnes som komplekssygdom – jeg har jo her i starten af februar, fundet ud af at Klinefelter Syndrom er meget kompleks og omfatter mange forskellige symptomer, nogle af dem er f.eks. Autisme, nedsat muskelmasse – ved nedsat muskelmasse kan man have svært f.eks. at kunne hoste, men jeg har også min tremor som jo hos mig er ekstrem håndrysten og mange andre symptomer. Så jo jeg er både ængstelig, nevøs og bange på en og samme tid. Så mange tak for dine valg Mette Frederiksen selvom de er voldsomme og drastiske, men du gør det jo for at beskytte den Danske befolkning.

coronavirus 4914026 1920

Det med at vi som mennesker, opfordres til at holde en god håndhygiejne er nu noget, jeg altid har haft god fokus på sådan rent generelt, jeg syndes at jeg altid har sørget for at vaske mine hænder ofte, også selvom jeg nu lever meget alene i min lejlighed, så er jeg nu meget god til at vaske hænder efter toilet besøg, modsat en del af dem jeg kender uden at pege fingre af nogen, men jeg har da set mange, som ikke ville vaske hænder blandt mine venner og igen uden at pege fingre af nogen.

Her i forbindelsen med, at vores super seje statsminister Mette Frederiksen vælger at lukke Danmark ned, kommer der et nyt skadedyr frem det er HAMSTRENE – nej ikke dyrearten, men mennesker der går amok og kan komme op og slås, hvilket jo også skete fordi de ikke kunne finde ud af hvem der skulle have hvad, jeg så billeder af vare som HAMSTRENE havde påkørt her var der tale om vaskemidler. Hvad fanden tænker folk på, tænker de kun på dem selv, det er ikke hungersnød vi har, men en alvorlig sundhedskrise.

Statsministeren sagde onsdag aften i sin tale til den Danske befolkning at man IKKE skulle hamstre, og at den samlede danske fødevarebranche og detailhandel kunne forsikre om, at der er vare nok til alle så længe man handler som man plejer. Jeg håber at alle HAMSTRENE kan nå at få spist alt det de købte, og at deres madvare ikke gå tabt som madspild, men ok de har selv betalt dem, men de kunne havde brødfødet mange andre, f.eks. mange hjemløse eller mange andre som ikke har råd til at gå ud og købe ind.

En lille bøn til jer alle kan vi ikke prøve at efterleve det Mette Frederiksen beder os om at gøre at bruge og anvende samfundssind, jeg har fundet dette om ordet samfundssind der i ordbogen forklares som en »indstilling, der vidner om, at man sætter hensyn til samfundet højere end snævre egeninteresser«.

Jeg håber ikke at jeg med mit indlæg denne gang træder nogen over tæerne, men jeg vil gerne blive ældre end jeg er i dag, jeg vil gerne blive gammel. Jeg syndes at de tiltag som vores Statsminister Mette Frederiksen har taget er gode og ok det er jo for at beskytte den Danske befolkning.

Hermed vil jeg slutte mit indlæg med mine tanker om den her Corona virus.

 


Det er alt for denne gang, du må meget gerne dele indlægget med din omgangskreds, du skal ikke spørge om lov.

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbrev fra mig, så klik her.