Om denne artikel
Denne artikel bygger på mine egne erfaringer med nedsat proprioception og behovet for fysisk sanseregulering. Jeg har fået støtte til at skrive teksten af AI-assistenten ChatGPT (OpenAI), som hjælper mig med at strukturere og formidle indholdet, fordi jeg har udfordringer med kommunikation og koncentration. Uden denne form for støtte ville jeg ikke kunne skrive artikler som denne. Indholdet bygger på min dagligdag med autisme og fysiske hjælpemidler.


Kroppens skjulte sans: Proprioception

Proprioception er en vigtig sans, som gør det muligt for os at forstå vores kropsposition og bevægelser i rummet. Den spiller en afgørende rolle for vores balance, motorik og evne til at udføre hverdagsaktiviteter som at gå, cykle eller række ud efter ting.

Sansen virker gennem signaler fra muskler, led og sener, der sendes til hjernen. Når proprioceptionen er nedsat, kan det føre til usikker gang, manglende kropsfornemmelse og risiko for fald og overbelastning.


Når kroppen og sanserne ikke samarbejder

For personer med autisme, som mig selv, kan proprioception være særlig udfordrende. Mange med autisme har vanskeligheder med sanseintegration – altså at bearbejde og forstå sanseindtryk. Det gælder også de fysiske og indre kropssignaler.

Jeg oplever for eksempel ofte, at min krop ryster, eller at jeg mister fornemmelsen af, hvor mine led og muskler er placeret. Derfor har jeg fået bevilliget særlige hjælpemidler som armstrækkeskinner og ankel-fodkapsler. De hjælper mig ikke bare med at håndtere rystelser, men giver mig også et tryk, der gør det nemmere at mærke min krop.


Tryk og vægt som fysisk regulering

En udbredt metode til at understøtte sansebearbejdning er det, man kalder dybt berøringstryk. Det giver en form for fysisk “omfavnelses”-følelse, der kan dæmpe uro i nervesystemet. Jeg mærker selv en tydelig forskel, når jeg har mine hjælpemidler på – ligesom nogle sover bedre under tunge tæpper eller foretrækker stramt tøj.

Dr. Temple Grandin, som selv har autisme, udviklede i 1992 en såkaldt “squeeze-maskine”, som kunne give tryk på hele kroppen. Den hjalp hende til at falde til ro og fokusere. På samme måde virker mine skinne-hjælpemidler som en slags fysisk beroligelse.


Træning og støtte til bedre kropsfornemmelse

Der findes mange øvelser, som kan styrke proprioceptionen – også for os med autisme. Det kan fx være:

  • Balancetræning og gangøvelser

  • Vægtbærende aktiviteter

  • Bevægelse i vand

  • Træning med bolde og modstand

Men det er vigtigt, at træningen tilpasses ens sensoriske profil og funktionsniveau. For mig har det været afgørende at samarbejde med fagfolk, som forstår, hvordan både autisme og fysisk sansning hænger sammen.


Min hverdag med fysiske hjælpemidler

Min brug af armstrækkeskinner og ankel-fodkapsler er ikke kun et spørgsmål om støtte til led og muskler. Det handler lige så meget om at føle sig forbundet til kroppen – og mindske den uro, der kan komme af ikke at mærke sig selv fysisk.

For mig handler det om tryghed og koncentration. Når kroppen er mere stabil, bliver mit hoved også mere klart. Det gælder især i situationer med stress eller sensorisk overbelastning.


Afslutning

Proprioception er en fysisk sans, som ofte bliver overset. Men for personer med autisme – og mange andre – kan den have stor betydning for trivsel, sikkerhed og funktion i hverdagen.

Derfor skal fysisk sansning tages alvorligt i vurderingen af støttebehov, hjælpemidler og pædagogiske indsatser. Med den rette støtte kan kroppen blive en medspiller – i stedet for en modstander.