Fuldkorns pizza
0
0
Nem

Opskriften på pizzadej er nem og fyldet bestemmer man jo helt selv. Jeg har selv udviklet på min pizzadej. Jeg har på et tidspunkt stået i lære som bager i København.

Hjemmelavet pizzadej er ret nemt, og hvis man skruer ned for gærmængden til omkring 4-5 g og lader pizzadejen hæve i køleskabet i 16-18 timer, så bliver det faktisk endnu bedre.

Fordelen ved at bruge Tipo00 mel er at det giver din pizza en super sprød overflade og sprød bund.

Del denne opskrift

Kategori: Pizza

ingredienser

Dejen

20 g gær
2.5 dl lunkent vand
3 spsk oliven olie
1 tsk salt
450 g Tipo00 eller Pizza mel
150 g Fuldkorns hvedemel

Fuldkorns pizza fremgangsmåde

Opløs gæren i en skål med det vandet.

Kom 1 dl mel, olivenolie og salt i og lidt efter lidt tilsættes resten af melet under omrøring og det æltes sammen til en smidig dej.

Ælt dejen på bordet i et par minutter.

Har du en køkkenmaskine, kan du roligt lade dejen køre på trin 3 i 5 til 10 minutter, med en køkkenmaskine laver den arbejdet for dig. Og du kan bruge din energi på at gøre fyldet klar.

Vask skålen og smør den med olivenolie, kom dejen tilbage i skålen og vend den, så den er dækket af olivenolie.

Du må endelig ikke lade være med at bruge olie i dejen, for at spare på fedtet. Olien gør dejen smidig, nem at arbejde med og skorpen ekstra god.

Lad dejen hæve i 45 minutter til en time, gerne længere på køl – hvis du har tid.

Derefter rulles dejen ud på bordet.

Lad ovnen varme op til 250°C eller varmere med bagepladen i ovnen, så den bliver varm. Eller endnu bedre brug en stenplade. Det gør bunden på pizzaen sprødere.

Kom pizzaen på pladen, fyld dit favoritfyld på og bag i ca 10 minutter, eller til bunden er sprød.

Vi har tomatsauce opskriften finder du lige her, frisk mozarellaost, chorizopølse, soltørrede tomater, skiver af frisk tomat og et drys af friske krydderurter. Jeg laver normalt en stor skål grøn salat til.

Similar Recipes

Del denne opskrift