Grove Burgerboller
0
0
Nem

Der skal ikke meget til at gøre en inspiration kedelig, med de meget kedelige burgerboller man køber ude i butikkerne, de smager sjældent godt, fordi det er nemt at smage, at de er masse produceret.

Så her den anden dag fik jeg stor lyst til at kaste mig ud i at bage mit eget brød, og det er så det jeg har gjort her, jeg håber at du kan li min opskrift.

Lige lidt ekstra bonus, den er laktose fri.

Men hverken fri for gluten eller æg, der er meget gluten i de her Burgerboller.

Del denne opskrift

Kategori: Bagværk

ingredienser

Dejen

3 dl Koldt vand
50 g Gær
1 stk Æg
1 spsk Sukker
1 tsk Salt
150 g Ølandshvedemel
350 g Hvedemel med fuldkorn

Grove Burgerboller fremgangsmåde

Bland gæren i det kolde vand sammen med æg, salt, sukker.

Tilsæt Ølandshvedemel, ælt det godt igennem selvom det er relativ tyndt på dette stadie. Efter 5 minutter tilsættes resten af melet lidt ad gangen.

Ælt dejen meget grundigt igennem, (cirka 10 til 15 minutter) eventuelt på røremaskinen med dejkrog.

Kom dejen i en skål hvor du har smurt skålen ind i lidt olie, dæk den til og sæt den til hævning i stuetemperatur i cirka halvanden time.

Del dejen i 6 stykker og form dem til boller. Sæt bollerne til efterhævning på en bageplade med bagepapir på i en halv times tid. Inden de sættes til hævning pensles bollerne med sammenpisket æg og drysses med sesamfrø eller chiafrø.

Bollerne bages i en 200°C varm ovn, i 15 til 20 minutter, det lyder af lang tid, men brødet skulle ikke gerne smage af gær, derfor den lidt lange bagetid, bemærk undgå brug af varmluft, med mindre du bager dobbelt portion.

Straks efter bagning tages Burgerbollerne ud af ovnen og sættes til afkøling.

Recipe notes

Jeg erstatter dog altid mælk med vand da jeg syndes at det giver et langt lettere resultat.

Tak til Brødrene Price for inspiration.

Del denne opskrift