Om denne artikel
Denne artikel bygger på mine egne erfaringer med epilepsi. Jeg har fået støtte til at skrive teksten af AI-assistenten ChatGPT (OpenAI), som hjælper mig med at strukturere og formidle indholdet, fordi jeg har udfordringer med kommunikation og koncentration. Uden denne form for støtte ville jeg ikke kunne skrive artikler som denne. Indholdet bygger på min dagligdag med autisme og fysiske hjælpemidler.
Artiklerne på Autismeliv.dk er ikke udtryk for lægefaglig rådgivning, men bygger på personlige erfaringer med at leve med epilepsi, autisme og andre diagnoser. Hvis du har mistanke om epilepsi eller en anden sygdom, bør du altid tale med en læge eller speciallæge.
Hvad er epilepsi?
Epilepsi er en neurologisk lidelse, hvor hjernens elektriske signaler bliver forstyrrede. Det viser sig ved anfald, som kan variere meget i både form og styrke. For at man kan stille diagnosen epilepsi, skal en person som regel have haft mindst to uprovokerede, ensartede anfald.
Epileptiske anfald opstår, når en gruppe nerveceller i hjernen pludselig bliver overaktive og sender signaler uden normal styring. Det kan resultere i rystelser, stivhed, fravær, forvirring eller tab af bevidsthed – alt afhængigt af, hvor i hjernen forstyrrelsen opstår.
Epilepsi er en fysisk, ikke psykisk, lidelse
Det er vigtigt at vide, at epilepsi er en fysisk og ikke en psykisk lidelse. Anfaldene er udtryk for elektriske forstyrrelser i hjernen – ikke for psykisk sygdom. Det betyder dog ikke, at epilepsi ikke kan have psykiske konsekvenser, fx i form af angst, isolation eller depression. Men selve anfaldsaktiviteten er neurologisk.
I Danmark lever cirka 55.000 mennesker med epilepsi. Hvert år bliver omkring 4.000 nye tilfælde diagnosticeret. Epilepsi rammer både børn og voksne og kan være medfødt, arveligt, opstå efter en hjerneinfektion, hjerneskade eller af ukendt årsag.
Anfaldstyper: En individuel oplevelse
Anfald ved epilepsi kan være meget forskellige fra person til person. Nogle mister bevidstheden og falder om med voldsomme rystelser (tonisk-kloniske anfald), mens andre oplever fravær (absencer), kortvarig forvirring eller ufrivillige bevægelser uden at være klar over det selv.
Selv hos den samme person kan der forekomme flere forskellige anfaldstyper. Nogle anfald varer kun få sekunder, mens andre kan vare op til flere minutter. Det mest almindelige billede i offentligheden er det klassiske krampeanfald, men det dækker langt fra alle.
Tiden efter anfaldet
Selve anfaldet varer som regel kort tid, men mange oplever langvarige eftervirkninger: træthed, hovedpine, forvirring, smerter eller angst. Der kan gå dage, før kroppen og hjernen føles helt "tilbage" igen. Derfor handler epilepsi ikke kun om selve anfaldet, men også om de konsekvenser, det har for dagligdagen, planlægning og energi.
Epilepsi i hverdagen
For mange mennesker med epilepsi er det ikke selve anfaldet, der er det sværeste – men usikkerheden omkring, hvornår det næste kommer. Epilepsi kan påvirke ens mulighed for at arbejde, tage en uddannelse, køre bil, deltage i sociale arrangementer eller bare føle sig tryg i sin egen krop.
Nogle lever med god anfaldskontrol gennem medicin og støtte, mens andre har svær, behandlingsresistent epilepsi. I begge tilfælde kræver det forståelse, fleksibilitet og tilpasning i omgivelserne.
Afslutning
Epilepsi er en kompleks neurologisk lidelse, der viser sig forskelligt fra person til person. Denne introduktion er ment som en begyndelse for dig, der selv lever med epilepsi eller måske kender nogen, der gør. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i erfaringer, ikke ekspertrådgivning, og kan forhåbentlig være med til at åbne for mere forståelse og viden.
Du kan finde mere information i de andre epilepsiartikler her på siden.