Den 31. januar modtager jeg igen et brev i e-boks fra min kommune, i det brev indkalder de til møde den 12. februar 2018 – mødet omhandler hvilken hjælp jeg har brug for i hjemmeplejen, der er bare et par alvorlige problemer i det.
Min kommune ignorere at der ligger en fuldmagt, jeg har hyret en privat rådgiver i forbindelse med min sag, som pt. ligger i ankestyrelsen, de vil åbenbart ikke anerkende at der ligger en fuldmagt da de åbenbart mener at jeg godt selv kan klare disse møder. Og jeg holder ikke møder med min sagsbehandler under serviceloven §83, §85 og §104 uden jeg har ”Din Socialjurist” med. Men det undrer mig endnu mere, at de holder møde når nu min hjemmevejleder ikke er i Danmark – han er på ferie på den dato de har foreslået.
Lige lidt om den anke der ligger i ankestyrelsen, jeg har anket en afgørelse truffet af min kommune den 1. juni 2017 – den er truffet ud fra serviceloven §83 Hjemmepleje- og praktiskbistand samt §104 Aktivitets- og samværscenter. Lige nu ligger den anket hos Ankestyrelsen.
Man mener i min kommune, at fordi jeg kan skrive blog og være aktiv på Facebook og sidde i en bestyrelse i Autismeforeningen Kreds Fyn, at så har jeg et ubetydeligt handicap og kan sagtens være i et skånejob, så jer der håber at få fred, ved at få en førtidspension i kan ikke vide jer sikre. De har på det foreliggende forsøgt at tvinge mig ud i et skånejob, det skal måske lige nævnes at jeg er på den gamle førtidspension altså, den der var fra før 2003. Jeg har fået førtidspension siden august 1998.
Det her er så meget mere end hvad godt er, det er totalt opslidende, at de går imod med så stor en arrogance, at de skrankepaver tror, at de kan tillade sig mangt og meget. Samtidigt med at det er opslidende – så går det også udover min autisme hvilket fører til nedsmeltninger, og de 2 sagsbehandlere har set mig 2 gange have nedsmeltninger, men det er som om at, det er de totalt ligeglade med, en jeg kender har sagt at, mine sagsbehandlere har skrevet at de mener at jeg ikke fejler noget. Og det er som om at jeg ved et trylleslag i december 2016 er blevet helbredt for alle mine problemer. Men de skulle bare lige vide, hvordan det er at have Klinefelter Syndrom – det er et livslangt handicap, ligesom det er med Autisme.
Men det her seneste brev fra min sagsbehandler i kommunen bevirkede at jeg igen fik en nedsmeltning, udefra kommende mennesker vil mene at det er et raserianfald af værste skuffe, men hvilken forstand har de på det.
Jeg føler ikke nogen glæde når de udsætter mig for den her unødige stress, og jeg føler faktisk og har kunnet læse ud fra det jeg har læst i min sag, at Kommunens myndighed i Ældre- og handicapforvaltningen betvivler min autisme, de har også betvivlet mine Klinefelter Syndrom – som heldigvis kan bevises rent DNA, jeg ved godt at der er nogle der har sagt at det ikke har noget med DNA at gøre, men det må foreligge for deres egen regning. Men det at min kommune, betvivler lægestanden for de diagnoser jeg har fået af læger og psykiatere. Gør at jeg i den grad modarbejder kommune 100 %.
Min hjemmevejleder var ude hos mig i mandags for første gang i længere tid, en halv time efter hans ankomst, spørger han mig om jeg er klar til møde, og straks fik mit blodtryk et nyk op – jeg gik i panik, og meddelte ham at det havde jeg ikke noget kendskab til, mødet skulle foregå kl. 11 – jeg vidste ikke noget og min Socialjurist ”Din Socialjurist” vidste heller ikke noget. Jeg sagde til min hjemmevejleder at der ikke ville blive noget møde, og at jeg ville låse min dør, og jeg stod meget fast i min beslutning, ca. 15 minutter før møde start blev mødet aflyst. Men jeg var meget fast besluttet på at der ikke skulle være noget møde.
De seneste mødeindkaldelser har været med så kort frist at man nærmest ikke kan nå at arrangere noget som helst med andre som man godt vil have med, det er forkasteligt – og jeg sidder med tanken om at de måske ligefrem er totalt ligeglade med empati, at så længe jeg ikke følger deres ønsker så skal jeg bare sættes på plads.
Hvis mine sagsbehandlere er så kloge, hvorfor i himmelens navn har de så ikke taget en uddannelse som læge eller psykiater. Så længe de er sagsbehandlere eller rehabiliteringsledere i kommunen, skal de dog afholde sig fra at udtale sig om behandlingsmuligheder, det ligger uden for deres kompetencer. Mig bekendt er der heller ikke behandlingstvang i Danmark. Så længe man kan tage vare på sig selv.
Husk at du som altid er velkommen til at dele mit blogindlæg - du behøver ikke at spørge om lov...
Du kan tilmelde dig nyhedsbrev her - så får du link til nye indlæg i din indbakke sammen med andre nyheder