Mit blogindlæg denne gang handler om at være udmattet, det kan komme af mange ting, mit indlæg er inspireret ud fra the spoon theory.
Men sådan er det langt fra med mig. Jeg vågner med 90% opladet energi, og inden jeg kommer ud af min seng, er jeg nede på 80%, det er klart at med sådan en hurtigt afladning så er der ekstra meget at tænke over hvad og hvordan man skal tilrettelægge sin dag, og det her er jo ikke bare lige en dag eller to om året, det er hver eneste dag året rundt.
Derfor har det her indlæg, også været undervejs i mere end 14 dage, fordi det tager meget på ens tid og kræfter, og så er der alt det andet der lige skal passes ved siden af. Lad mig fortsætte min lille opremsning af den der energi.
Bare det at tage tøj på koster mig en del energi, det koster mig ca. 15% at tage tøj på og ofte må jeg tage en midtvejspause når jeg tager tøj på, det kan godt være at det i nogle personers øjne lyder ynkeligt, men så er det fordi de ikke aner en dyt om både en autisme diagnose og den rystesygdom jeg lider af, og til dem vil jeg bare sige sæt jer ind i det for pokker da også.
Min morgenmad den allerførste bid mad på dagen er et glas A38, og så min morgen medicin, derefter en halv hjemmebagt bolle, enten med lidt smør og syltetøj eller smør og ost. Jo nemmere det er for mig med min morgenmad jo bedre er det, for jo færre procent ryger der af min energi.
Bare det at blive forkølet er en stor udfordring som nemt tærer på ens kræfter og generel energi, jeg hoster ekstremt meget og kan blive ved når jeg først er begyndt, og så er det en endeløs ring jeg er kommet ind i og som jeg har meget svært ved at komme ud af.
I perioden juni 2007 til december 2013 var jeg ansat hos en stor bilforhandler i Region Syddanmark, jeg var ansat i en Skånejob stilling som IT- og Salgssupporter, det var rigtigt godt de første mange år, jeg nåede at være ansat i 6½ år men det sidste år jeg var ansat var hårdt at kommen igennem, fordi der kom flere ledere til og nye sælgere, nogle få havde meget svært ved at acceptere mine udfordringer til trods for at de godt vidste at jeg var ansat i skånejob. Jeg nåede ikke at få min autisme diagnose inden jeg stoppede ved bilforhandleren. Men det var en kamp til sidst at få min hverdag til at hænge sammen.
Det er ikke længere en kamp, at få det til at hænge sammen, men det kan til tider være en kamp at blive hørt, og det er fordi nogle mener at lige mine handicaps absolut ikke kan være så problematiske som jeg angiver dem, men det er jo heller ikke dem der både har Autisme, Klinefelter Syndrom, nedsat muskelmasse og alene de 3 handicaps her er alle usynlige og så er der lige det sidste handicap som hos mig er meget synligt det er min håndrysten som er den store energisluger hos mig, og det er den allerværste – af alle mine handicaps.
Jeg handler selv ind ofte sammen med min mor, men også gerne alene, når jeg er ude og handle, hører man til tider lidt om hvad der tales om en gang for et par år siden, gik jeg rundt i den lokale Netto og bag ved mig hele vejen rundt i butikken blev jeg forfulgt af en pige og hendes far, de syndes at min adfærd var underlig, jeg gik jo rundt og rystede på mine hænder enten som en narkoman eller alkoholiker, de fik stoppet mig på vej ud til min bil og fik mig holdt hen, de havde ringet til Politiet, og ordensmagten kom også, men jeg må sige det er første gang i mit liv jeg har grinet så meget efterfølgende, pigen og hendes far havde lavet en uretmæssig anholdelse af mig, hvilket betød jeg slap gennem nåleøjet, men de fik en dejlig bøde fik jeg fortalt at de begge fik en bøde, for at havde holdt mig tilbage helt uden nogen grund. De lærte lektien på den hårde måde.
Når man som handicappet, bliver udfordret i butikkerne som jeg blev, i ovenstående lille fortælling så tærer det rigtigt meget på ens kræfter og energi som man jo ikke har så meget af. Der bruges store ressourcer på bare at færdes i en verden af normale mennesker, det er ufatteligt at folk ikke bare kan acceptere os handicappede som dem vi er uden at vi skal chikaneres.
På grund af alle mine handicaps kræver det en god portion vilje til at navigere gennem min dag, lige fra jeg står op til jeg går i seng, jeg har ikke givet jer hele det store indblik i min hverdag, men kun noget af den, det er gået hen og blevet meget af mig at fortælle det hele, fordi jeg i skrivende stund er forkølet for 6 gang siden sommeren 2018, det er mange gange at være forkølet og denne gang er den blevet meget svær at komme af med.
I august 2013 skrev jeg en ligende artikel om udmattelse, men mere som en beskrivelse af mit ressource fattige liv - https://www.autismeliv.dk/om-mig/et-ressource-fattigt-liv men siden hen er det blevet og som årene er gået så er min tilstand blevet væsentligt ringere. Den gang vidste jeg heller ikke noget som helst om at jeg altid har været på Autisme spektret, jeg fik Autisme diagnosen i december 2014.
Og tilmed at være Autist også har en masse sanse forstyrrelser. Ofte støder jeg på mennesker, der på en eller anden led tror, at de har set alle typer af handicaps, blot fordi de har arbejdet inden for socialpsykiatri eller andet sted, men det har de altså ikke, og så er der er jo lige ordsproget ”Har du mødt et menneske med autisme, så har du mødt ét menneske med autisme” vi er alle lige så forskellige som alle normalt fungerende mennesker.
Det er blevet tid til aftensmad der forbruger jeg ca. 10% energi bare på at lave og spise for igen skal maden tygges - jeg elsker at lave mad, jeg elsker at spise mad for det smager jo godt.
Jeg har nu 15% (25 % energi hvis jeg har fået god mad) energi til at besøge venner og familie - det er nu man finder ud af at man er træt - men er det en god energigivende mad så redder jeg måske 10% ekstra energi, derfor er det vigtigt at få mad der er god til at give energi på en god nærende måde. Og gerne stærk mad med chili og hvidløg det giver det bedste resultat for mig.
Jeg har nu fået besøgt venner eller familie - det koster mig ca. 10% energi, jeg har nu 15% energi tilbage at bruge af til resten af dagen. Jeg har nu lige overskud til at tage et bad og komme i nattøj og komme i seng og så er den dag gået. Og jeg er når jeg kommer i seng totalt færdig og kan dårligt nok tage dynen over mig. Jeg er udmattet - sådan er hverdag for mig alt bliver nøje vurderet om hvor jeg skal lægge mine få ressourcer.
Jeg håber, at jeg med det her er kommet tættere på, hvad udmattelse er for en ting og at det gør dig klogere på hvad det er, især når man som mig har så mange forskellige handicaps, som jo på en måde kæmper mod hinanden hele dagen lang.
Husk at du som altid er velkommen til at dele mit blogindlæg - du behøver ikke at spørge om lov...