Håndtryk, kram og berøring

Jeg vil denne gang skrive hvordan jeg har det med håndtryk, kram og anden berøring. Det er min mor og min gode ven der får lov til at røre mig mest, men sundheds personalet og hjemmeplejen får nu lov til at hjælpe mig, men det kræver nu også at jeg kender folk meget godt. Og at jeg føler mig tryg med dem.



Eksemplet er faktisk at i dag var det en anden tandlæge end jeg plejer - jeg var inde hos, det gik faktisk rigtigt godt - og hun havde på forhånd læst min journal at jeg ikke kan med ultralyd - fedt at vide. Det bedste er at få ros for ens rene tænder når man så tænker på at jeg har stort besvær med at børste tænder. Og jeg havde nul huller og den skygge der var i en tand var forsvundet det er jo endnu mere fedt, ok jeg er heller ikke sodavands drikker i den store stil.

Når jeg får hjælp med at få renset mellemrum mellem tænderne, har det krævet meget fra mig af - men efter skifte til ny privat levanedør vidste det sig at den ene havde været ude som handicap hjælper og kendte til det problem med berøring af andre, de nye har stille og roligt arbejdet sig ind til det de nu kan. Her til aften udfordret en lille smule - men efter som jeg havde mødt og snakket med vedkommen lykkedes det trods alt uden problemer.


Personer jeg ikke føler mig trygge ved får ikke noget håndtryk, dette gælder uanset hvem og hvad der er, jeg er opdraget med at give hånd, men jeg har desværre oplevet alt for ofte at nogle giver et så slapt håndtryk at det er som at få en kold klam karklud i hånden, og så har jeg vænnet mig til bare at være ret generel med det og siger pænt hej i stedet for, uforskammet nej sådan føler jeg det ikke. Men at folk man hilser på med håndtryk giver et slattent håndtryk det er deres egen skyld hvis de føler at jeg er uforskammet.



Kram og knus giver jeg kun lov til hvis jeg kender personen rigtigt godt, min gode ven og min mor og ganske få andre personer får lov til at give mig et kram, alt i alt er det max. 8 personer i min kreds der får lov til at give et kram. Jeg finder det kejtet og ubehageligt at give kram og knus. Sådan er jeg bare, lidt det samme gælder berøring min ven som jeg har kendt i snart 18 år får lov til lidt mere end alle de andre, han kan få lov til at lægge sin hånd på min arm eller ben, men vi har også haft mange sjove og gode timer sammen.



Her den 20. april var jeg til møde med nogle forskellige mennesker, de kender mig ikke så godt endnu, jeg er ny for dem og de er meget nye for mig, men jeg kunne godt se at de har svært ved at se mine problemer - med hensyn til håndtryk og berøring, men jeg må få dem til over tid at forstå at jeg finder det meget ubehageligt, at de skal røre og give håndtryk. Det er ikke fordi jeg finder dem urene og beskidte men jeg kan bare ikke li det.