Påsken er gået, med at få klargjort et nyt område på min hjemmeside, jeg nåede ikke mere selvom jeg havde håbet på det, det nye område er opskrifter, det er ikke nyt men det er opdateret til noget der er bedre og gør det nemt for mig at tilføje nye opskrifter, gang efter gang. Samtidig med jeg planlage dette, så kom der en ny version af det software som, min hjemmeside køre på. Der er kommet ny forsiden her på hjemmesiden, den kan du finde her, der kommer inden længe flere nye tiltag her på hjemmesiden, jeg håber at du vil følge med. Nogle af de nye tiltag der også kommer i løbet af foråret er en Links sektion - med link til andre bloggere, hjælpemidler, syning af tøj til handicappede.
Påsken har været meget bedre end julen 2015 var det, min mor og jeg har næsten kun været sammen hos mig i påsken, en enkelt påskefrokost blev det til hos min mor, og bare kun min mor og jeg, problemet er min far – til de familiemedlemmer som snubler over min blog, må jeg beklage at jeg skriver lige ud af posen. Men det er nu engang sådan jeg oplever verden. Og så skal det bare overstås i en fart, jeg gider ikke sidde og spise i flere timer. Fordi i min optik er min mor den jeg har mest sammen med, sådan har det jo altid været i min barndom. Min far har faktisk ikke været der, fordi han så arbejdet langt vigtigere end familien, som jeg ser det, den dag i dag.
Det har også været en påske hvor jeg har tilbragt endnu mere tid i min kørestol, og mange timer hvor jeg har haft både Armstrækkeskinne og fodkapsler på, nogen vil mene det er tortur at have dem på, men det er ikke sådan jeg ser det, og nej jeg hader ikke at have dem på, det giver mig ro at have dem på, især mine armstrækkeskinner – gør at jeg får ro i mine arme så jeg netop kan sidde og slappe af uden at skulle sidde og bande over min håndrysten.
Lige om lidt er det atter hverdag og alt bliver normalt, lige ind til næste omgang helligdage indfinder sig og afbryder hverdagen. Jeg frygter allerede for de 14 dages ferie jeg ved der kommer til sommer, jeg ved at jeg har svært ved at skulle kommen gennem 14 dages ferie, jeg kan huske fra min ansættelse ved Autohuset Vestergaard, at jeg havde svært ved at blive væk. De måtte nærmest bære mig væk til tider, ferie er noget jeg har svært ved at acceptere. Det er bare mig og min autisme der gør det.
Jeg ser frem til at være sammen med min hjemmevejleder i morgen, men imorgen starter jeg dagen sammen med min psykiater, det ser jeg også frem til. Derudover er der et par andre planer der skal føres ud i livet, men dem vender jeg stærkt tilbage til senere hen, jeg kan ikke røbe så meget endnu om de planer. I dette indlæg er der ikke nogle billeder i denne ombæring, da jeg er ret sort og hvid i dag, jeg er måske lidt trist ved mælet, fordi jeg har lidt smerter fra den ene hofte, smerter der er kraftige - men at tage til vagtlæge eller skadestue vil ikke hjælpe mig det mindste, dog er smerterne det samme som jeg følte da jeg var henholdsvis 9 og 10 år gammel. Jeg ved af erfaring at det kræver hvile og ro intet andet hjælper på det her problem.