At have autisme kan påvirke evnen til at kommunikere socialt. Os med autisme kan have svært ved at sætte sig ind i andres tanker og følelser, og vi kan have problemer med at indgå i almindelige sociale situationer. Vi har en anden kognitiv stil med andre ord har vi ikke en medfødt evne til at kunne aflæse sociale situationer.
Autisme er et livslangt handicap, der er endnu ikke fundet en helbredelse, men der kan ske udvikling og læring på mange områder. Den gennemgribende udviklingsforstyrrelse som jeg og andre med Autisme har vil altid være dominerende og vi har alle brug dir individuel og kontinuerlig støtte hele livet, så med andre ord ”Et barn med autisme, vil blive en voksen med Autisme”.
Inden jeg fik autisme diagnosen var jeg i stor vildrede om hvad der var galt, jeg vidste bare, at når mit program væltede så fik jeg vildt meget angst, så meget at jeg går i forsvarsstilling med mere. Jeg bliver ikke sur, men jeg bliver ekstrem vred og endnu mere ked af det, fordi jeg lader angsten styre mit liv.
Igen her til aften – er noget sådan sket, og jeg bliver presset ud i det, fordi der så siges usandheder om, at jeg selv ofte har haft ønske om at få hjælp tidligere, men det er kun forekommet hvis jeg har haft en meget tidlig aftale dagen efter eller, at jeg har haft det meget dårligt og har haft behov for et tidligere besøg af andre årsager men, at sige og skrive at jeg selv ønsker det tidligere generelt, er altså en stor fed løgn.
Jeg føler at man håner mit handicap, men jeg kan altså ikke gøre ved at jeg har Autisme, jeg kan ikke gøre ved at når forudsigeligheden bliver tilsidesat – at jeg så får et angst anfald. Hele mit liv til dato har bygget på forudsigelighed, som barn når jeg kom hjem fra skolen, vidste jeg at min mor var hjemme hver eneste dag til at tage imod mig.
Jeg ser det som mangel på respekt, når man laver om på aftaler, i denne uge er det sket et par gange eller er det 3 gange, at det har været ændret, det er alt for mange gange, det er blevet ændret. Og hver gang det ændres så får jeg et angst anfald – ja og jeg kan mærke det i høj grad, det er til stor gene for mig, jeg får det rigtigt slemt. Og jeg bliver så ked af at jeg får det på den måde, og jeg tænker at det nok heller ikke er så sundt som det lyder.
Men det er lidt som om, at min kære kommune ikke rigtigt vil acceptere at jeg har autisme, jeg ved at man har forsøgt at få mine problemer parkeret på et andet område, det kommer jeg nærmere ind på når jeg modtager det på skrift. Som et lille hint fik jeg meget opklaring på en samtale torsdag eftermiddag. En samtale jeg er meget glad for at jeg fik holdt, men mere om den samtale kommer meget snart.
Så når der sker ændringer i min struktur som f.eks. at mit bad skal flyttes til en anden tid bare en enkelt gang, kommer i ubalance med den balance jeg selv har valgt. Jeg er stærkt knyttet til min struktur, hvilket også i aften kunne ses her.
Os med autisme er ofte optaget af de samme ting, handlinger og interesser i påfaldende lang tid, her kan det være tvangsprægede handlinger, formålsløse rutiner eller ligefrem manier. Man kan som autist have en stereotype i vores kropsbevægelser, det kan være at baske med hænderne eller snurre rundt. Autisten kan være stærkt knyttet til bestemte genstande og reagere i protest hvis der sker en uforudset ændring i omgivelserne eller når aftaler brydes. Autisten kan herved insistere på, at rutinerne genoptages.
Afslutningsvis vil jeg bare sige, at vi autister kan have meget livskvalitet hvis samfundet og de sociale myndigheder forstår vores udfordringer og med den rette hjælp så kan vi autister udvikle os gennem hele livet.